Keramik på Trørødskolen onsdag, begyndere og øvede (ældre unge)
Dette hold er for unge i 9. klasse og op til 20 år.
Har du lyst til at prøve kræfter med keramik og selv skabe skåle, vaser eller skulpturer?
På holdet udforsker vi lerets mange muligheder og arbejder med forskellige teknikker som pladeteknik, pølseteknik, pinching og kvætseteknik. Du lærer trin for trin, hvordan man bygger former op med hænderne, og får mulighed for at give dine værker dit eget udtryk med begitning (farvet ler). Til sidst lærer du at glasere, så din keramik bliver klar til brænding og helt færdig til at tage med hjem.
Underviseren på holdet hedder Emilie Bobek. Emilie er en København-baseret kunstner, der udstiller installationer internationalt. Hun arbejder primært med menneskeskabte objekter og materialer som keramik, træ, glasur, beton og gips. Læs mere om Emilie her.
Vi arbejder med:
Der er masser af tid til at eksperimentere med dine egne idéer, og du får individuel sparring hele vejen – fra den første ide til det færdige resultat. Undervejs kan du vælge at kaste dig ud i små opgaver og øvelser, hvis du har lyst til ekstra udfordringer eller bare vil prøve noget nyt. Det kan fx være at lave et selvportræt i ler eller en øvelse, hvor du former en figur med lukkede øjne – alt sammen for at åbne op for lerets potentiale og opdage nye måder at skabe på.
Holdet er åbent for alle - både dig, der aldrig har prøvet keramik før, og dig, der har erfaring og gerne vil udforske dit eget formsprog.
Er du til Tech, DIY, nysgerrig af natur, kreativ og har lyst til at skabe dit helt eget design eller produkt? Så er Makerspace helt sikkert noget for dig!
Der er åbent værksted i Makerspace hver onsdag kl. 14-17. Du finder Makerspace på Gården i Nærum.
I vores Makerspace Skab1 er stort set alt muligt, og her kan du prøve kræfter med:
Det kræver ikke tilmelding, og det er gratis.