Gå til sideindhold

Station Next - Danmarks Ungdomsfilmskole

Info
Aldersgruppe: 13,5-18 år
Maks. elever: 2
Station Next – Den Danske Ungdomsfilmskole
placeholder placeholder
Fægtesalsvej 7
2650 Hvidovre


Gå til film på Danmarks Ungdomsfilmskole "Station Next" i samarbejde med Ung i Rudersdal

 

Har du lyst til at lære at producere film med andre filmfreaks og med professionelle filmfolk som undervisere, så er Filmvæksthuset noget for dig.

 

Ungdomsskolen har et samarbejde med Station Next – Den Danske Ungdomsfilmskole i Filmbyen i Hvidovre, og her får du mulighed for at afprøve mange forskellige funktioner på en filmproduktion f.eks. fotograf eller instruktion. Du producerer sammen med dit hold og professionelle filmfolk flere små produktioner og en stor produktion hvert år.

 

Året afsluttes med premiere på alle holds hovedproduktioner i juni måned i Imperial biografen med 1002 inviterede gæster – her vil dit navn være at finde på rulleteksten!

 

Filmvæksthuset er for dig, som virkelig har lyst til at bruge noget af din fritid på at lave film. Det er ikke nødvendigt, at du har prøvet at lave film før, men højt engagement og interesse for film er vigtigt. Vi forventer, at du kommer hver gang, da filmproduktion er teamwork, hvor alle er vigtige. Til gengæld stiller vi op med professionelle faciliteter, med filmstudie, udstyr og proffe filmfolk.

 

Vi starter to nye hold, så du kan vælge at gå på tirsdage eller onsdage.

Tirsdagsholdet begynder 15/9 og onsdagsholdet den 16/9. Hver gang er kl. 17.00 – 19.30.

 

Du kan begynde på Filmvæksthuset, hvis du er fyldt 14 år inden 1. august 2026. Du kan gå i op til tre år på Filmvæksthuset, men tilmeldingen gælder kun det første år.

 

Der er informationsmøder og en kort samtale med hver elev mandag den 7. september eller tirsdag den 8. september kl. 17:00-18:30 på Station Next – Den Danske Ungdomsfilmskole, Fægtesalsvej 7, 2650 Hvidovre. Du skal kun tilmelde dig ét af informationsmøderne.

Det er gratis at gå på Filmvæksthuset.

 

Tilmelding til informationsmødethttps://forms.gle/hkCMRV7zmGKJncZGA

 

Læs mere og se nogle af elevernes produktioner: https://station-next.dk/talent-i-filmvaeksthuset/talent-i-filmvaeksthuset

 

I sæson 2026/2027 udbyder Ung i Rudersdal to nye pladser på Station Next. Såfremt der efter informationsmødet er mere end to interesserede elever, vil udvælgelsen ske ved lodtrækning.

 

 

Er du nysgerrig, så ser her

 

Film er fællesskab: https://youtu.be/63SvvfhdG1w

 

Film er håb: https://youtu.be/NKExVS5UyFo

 

Film er mulighed: https://youtu.be/BD9C7p2NuOU

 

Film er passion: https://youtu.be/IJI9REB3qNE

 

 

Apricore logo